|
Af Mogens Rasmussen, Fyens Stiftidende
|
||
| Ursin bruger normalt det meste af sin tid på at cykle, løbe og svømmei den helt store stil. For tiden sidder han bare i kørestol. | ||
|
NYBORG: Den blinde svømmer
og supermotionist Claus Ursin fra Nyborg er kommet meget skidt i gang i
år. - Jeg var i gang med cykel-træningen sammen med de rå børster - licensrytterne - allerede i januar, siger Claus Ursin. - Men det gik galt en aften, da vi kom ind på nogle biveje ved Langtved, hvor der ikke var ryddet for sne og is. Der var kun et par spor at køre i og så væltede ham foran os, da hastigheden lå på cirka 45 kilometer i timen, siger den snart 50-arige atlet, der naturligvis cykler på en tandem med en seende rytter forrest.
|
Claus Ursin kom meget galt af sted ved styrtet: Fire brud i ankelen og alle ledbånd ødelagt. Det betød, at han måtte to gange på operationsbordet i Svendborg, og han bruger stadig kørestol eller gangstativ, når han bevæger sig rundt. Men der skal mere end en ødelagt fod til at slå Claus Ursin ud. - Jeg har meldt mig til et 24 timers cykelløb i begyndelsen af juni, og det håber jeg da at blive, klar til, siger han, men derimod er det usikkert, hvornår han igen kan komme i gang med at løbe og svømme. Claus Ursins mange langdistance-svømninger foregår med store, stive finner, og lægerne har ikke lovet, at han nogen sinde igen kan bruge dem eller løbe for den sags skyld.
|
- Men jeg har ikke mistet humøret. Hvis man er sur, bliver man aldrig rask. Sure mennesker har et kedeligt liv, siger Claus Ursin. |