|
Som fugl phønix
Som fuglen Phønix der hver gang rejser sig fra asken og man tror den er besejret, sådan har jeg det også, efter 30 timers skuffelse, er Melfar 24 lagt bag mig. Med blikket rettet fremad og mod nye højder. 14 dage efter cykelløbet gik turen igen mod Club la santa på Lanzarote for at deltage i ” 3 dags offroad maraton” et af mine yndlings løb, trods min svære ankelskade. Denne gang måtte jeg have min hjemmelige løbemakker gennem 12 år, Jørgen Winther Andersen fra Kerteminde, med. Vi ankom til Lanzarote til flot solskin ca. 25-28 grader.
Dag 1. Vejret var utrolig smukt og varmt, der var ikke en sky på himmelen, ca 30-32 graders varme og næsten ingen vind. Kl. 10.00 gik starten på dagens race ,som startede på Club la santa´s stadion, nyt på løbet var, at vi skulle løbe 1½ runde inde på stadion og så ud af porten, resten af de 12.2 km. gik stort set kun op og op til målområdet kirken i dolores. For første gang i den tid jeg har løbet race på Club la santa , præsterede jeg at komme sidst det skyldes flere faktorer, for det første at det kun går op ad i 30 graders varme og for det andet fordi det var første gang min løbe ven Jørgen løb på Lanzarote, han havde det ekstra svært ved at skulle se både for mig og sig selv på dette underlag. Den største fordel ved at komme sidst var at vi fik det største bifald, ingen havde forladt målområdet da der var fælles afgang med bus tilbage.
Dag 2. Samme tid som dagen før gik starten fra Kirken i Dolores, vi kørte selv der op da både Marianne og Jørgens kone Anita ville med. 14.2 Km rundstrækning, rimelig flad med off-road dog skulle 2 mindre vulkaner passeres. Vejret var der ikke meget ændring i fra dagen før, dejlig varmt og ingen vind. Et race jeg vil huske dels fordi min løbeven faldt og slog sig til blods og fordi vi måtte følges med skilte bilerne hjem.
Dag 3 9.30 var der fælles afgang til kirken i dolores hvor starten skulle være kl. 10 nu skulle man tro det var en let løbedag da det kun går ned ned og atter ned til Club la Santa mellem vulkaner langs Atlanterhavs kysten, men når man tager underlaget i betragtning burde det ikke kunne lade sig gøre at løbe her, så det er endnu vanskeligere for mig og min løbeven. En del af deltagerne var også nede at gå på ruten da det er uforsvarligt at løbe alle steder. Vejret viste sig stadig fra sin varme side. Distancen var i dag 14.8 km. Gammelt ord sprog siger alle gode gange 3, så i dag blev vi også sidst, en tvivlsom ære især da det var 5 gangs jubilæum for mig.
Desværre viste der sig kun at være 60 deltagere så det gør det unægtelig sværere at få en bedre placering, men det at være med er skønt i sig selv. Jeg må konkludere at det er trist med så få deltagere i så godt et arrangement.
Resten af denne uges ophold blev brugt til at genoptræne mine ankler til at bruge finner igen da langdistance svømning jo er min favorit kategori.
|