Harzen Maj 2005

 

 

04-05-2005

Cykeltræningstur til Harzen

 

Onsdag tidlig morgen den 4/5 2005 var der afgang fra Nyborg. 16 forventningsfulde og glade ryttere + 2 påhæng drog af sted syd på, målet var Harrenkleen ved Harzen for at træne i det bjergrige landskab.

Jeg var sammen med min cykelmakker Morten Strandholdt og vi havde måske ikke de bedste betingelser, da vi jo var på tandem i et temmelig ”bakket” terræn,  i forhold til vores øvrige kammerater.

 

1.træningspas blev onsdag efter ankomst for at strække benene efter en lang køretur. I dagene frem til hjemrejsen den 7/5 blev der kørt en del kilometer. Sidste træningspas var lagt til hjemrejsedagen, men druknede i sne/slud og vi brugte en del tid på at vente på opholdsvejr i stedet for at stikke snuden hjem ad.

 

De 2 påhæng, Tina og Marianne var hver dag med som ledsagervogn. De sørgede for levering af mad og drikke, som de, efter eget udsagn, hyggede sig gevaldigt med.

 

Hver aften var der fællesspisning på hotellet og vi havde værelser på samme gang, så en stro del af turen var vi meget sociale. Rigtigt godt arrangement af NSK, måske man næste gang skulle finde et sted under varmere himmelstrøg.