Ekstremsportens blinde helt

IMPONERENDE: Klaus Ursin udfordrer sin blindhed til lands, til vands og i luften

Af Christina Hoffmann

Skæbnen udfordrede Klaus Ursin ved at tage synet fra ham. Nu udfordrer han skæbnen ved at kaste sig ud i ekstreme sportseventyr, som selv ikke seende tør hamle op med. Og grænsen, den er ikke overskredet endnu!

Vinden suste hen over Østersøens åbne hav og rørte i den voldsomme vandgrød.

En lille jolle kæmpede en brav kamp mellem bølgernes fangarme. Men hvad var det! Noget fulgte i jollens kølvand.

Et par plaskende svømmefødder med en hårdt arbejdende menneskekrop kom til syne ‑ Klaus Ursin svømmede fra Gelting til Fåborg i blinde.

Ekstremisten

 I dag er 43‑årige Klaus Ursin bosiddende i Nyborg med kæresten Marianne Laursen. Dagligdagens startskud affyres ved 4:30‑tiden, hvor det gælder løbe‑, svømme­ og cykeltræning. Målet med træningen har i fjorten år været at kunne klare ekstreme udfordringer til vands, til lands og i luften. Alt sammen i blindhedens mørke.

Fra lys til mørke.

Den habile sportsmand blev blind som 20‑årig. Han kom til verden med grå stær, hvilket resulterede i 25 operationer inden mørket indtraf.

Da Klaus nåede myndighedsalderen gjaldt det de firhjulede køretøjer. Drengedrømmen om at sidde bag rattet blev realitet efter et bestået kørekort. Men glæden varede ikke længe, for efter et par måneder blev venstre øje fjernet.

2 år senere vågnede Klaus en morgen med smerter i højre øje. Han tog på arbejde, men smerterne fortsatte. Den farverige verden forsvandt langsomt og på seks timer forvandlede Klaus Ursins tilværelse sig fra lys til mørke. Nethinden havde løsnet sig ‑ det totale mørke var en realitet.

Klaus forstod ikke, hvad der var sket. Ingen havde forberedt ham på en sådan skæbne.

Han husker ikke, hvordan han reagerede. Minderne fra episoden er ikke mange.

Udfordrer skæbnen.

Tabet af synet ændrede Klaus Ursins liv. Han måtte opgive sin læreplads hos en møbelforhandler og lade sig pensionere. Livsmodet fejlede ingenting, tværtimod. Blindheden åbnede nye muligheder for Klaus, der nu havde tid til at udfordre skæbnen ved at kaste sig ud i ekstreme sportsbegivenheder.

1 1986 startede Klaus således på landjorden med at blive nordisk mester i tandemcykling.

Året efter erobrede han luftrummet og satte dansk højderekord i tandemspring med faldskærm fra 4,3 kilometers højde.

Sidst, men ikke mindst, indtog han i 1990 det våde element og svømmede som den første blinde over Storebælt.

Indendørs ville Klaus ligeledes sætte sig præg. Det gjorde han ved at blive den dansker, der har svømmet længst tid, 16 timer, i en svømmehal.

Det bedste sportseventyr.

I 1994 fik Klaus en færge som svømmemakker, idet han krydsede den 58 km lange strækning fra Gelting til Fåborg - et saltvandsbad på femten en halv time.

Turen var ikke helt problemfri. Allerede efter fire timer i vandet ville bådene, der fulgte Klaus, vende om. Et kraftigt blæsevejr hærgede og sikkerheden var i fare.

Klaus fik imidlertid overtalt besætningen til at fortsætte, og missionen blev fuldført.

Denne tur kårer Klaus til at være den bedste, af de i alt tolv strækninger, han har svømmet. Om turen siger han: - Årh, det var guf ..jeg nød hvert eneste armtag!

Efter at have svømmet en rute som folk i almindelighed kun kan krydse ved at sejle med færgen, må man antage, at en vis stolthed gav lys i Klaus Ursins mørke verden: Nej; jeg blev skuffet! For nu var det slut. Grunden til, at det var den bedste tur var jo, at det var den længste. . . så var nydelsen det længere! Desuden forventede jeg at klare det, så faktisk kunne det kun gå skidt, forklarer han.

Farligere og farligere.

Hver gang Klaus kastede sig ud i nye eventyr, var der en forventning om, at de skulle være farligere og farligere. Det blev han en overgang træt af, hvorfor han besluttede at prøve noget nyt.

Da han ikke vidste, om han overhovedet kunne løbe, faldt valget på et maratonløb. Det foregår ved, at Klaus holder en hjælper i albuen under hele løbet. Maratonoplevelsen beskriver Klaus Ursin således: - Jeg forstår ikke, hvad der får folk til at løbe. Det er da tovligt. . . dybt sindssygt! Cyklen og bilen er opfundet, hvorfor løbe?

Forklaringen på, hvorfor han den dag i dag er ved at planlægge det niende maratonløb, kan man derfor kun undre sig over, og et træk på skuldrene er Klaus' bedste svar herpå.

Klaus har desuden svært ved at give et svar på, hvorfor han kaster sig ud i sådanne begivenheder. - Det er ikke for at bevise noget, forsikre Klaus. Alligevel må han dog indrømme, at det tirre ham når folk føler sig hjælpeløse grundet et handicap.

- Jeg føler mig måske ikke blind nok til ikke at gøre det, siger Klaus som det bedste bud han kan give.