En dag for 15 år siden mistede Klaus Ursin synet. En nethindeløsning gjorde ham i løbet af kun seks timer blind for altid – som 20-årig.

- Jeg er et opgivet tilfælde, siger Klaus Ursin. Humøret og lysten til livet har han imidlertid ikke opgivet.

- Til daglig tænker jeg ikke over, at jeg er blind. Kun når andre bemærker noget.

I dag er Klaus Ursin 35 år. Før han blev blind stod han i lære som gartner – og var møbelhandler i Jylland.

Erhvervslivet har Klaus Ursin måtte opgive - men til gengæld har han brugt de 15 år uden syn til at kaste sig ud i fysiske udfordringer, han ellers næppe ville have fået mulighed for at prøve kræfter med.

Det startede med lidt cykling - men den to-hjulede blev hurtigt for kedelig. Fald­skærmsudspring, svæveflyvning og dykning var der mere udfordring i. - Og alt det havde jeg nok aldrig fået tid til, hvis jeg havde været seende, mener Klaus Ursin.
 

Vil svømme/cykle fra Hou til Fynshoved

Klaus Ursins nyeste projekt skal finde sted til sommer. Han vil svømme fra Hov til Samsø, cykle over Samsø og svømme fra Samsø til Fynshoved - i et stræk. Et forsøg på at gøre Samsøturen sidste år strandede på Kattegat-øen efter tekniske vanskeligheder. Syv måneders intensiv træning gik i vasken. - Det var en ordentlig nedtur, fortæller Klaus Ursin. der dog på ingen måde er skræmt fra at prøve igen.

- Det er en udfordring, jeg tager op for min egen skyld. Man behøver jo ikke bare sidde og flette peddigrør, fordi man er handicappet, tilføjer han. Klaus Ursin er i det hele taget ikke specielt begejstret for nogle handicappedes måde at takle hverdagen på. Han har for længst opgivet de særlige foreninger og klubber for handicappede. - Der ophidser man bare hinanden til at være endnu dårligere, end man i virkeligheden er, mener Klaus Ursin, der klarer sig selv.

Vågner op med lang svømmetur i Badeland

For eksempel er han heller ikke meget for at bruge den hvide blindestok. - Det er nok lidt forfængelighed. Men når man kommer med stokken, har man nærmest fornemmelsen af, at folk bare venter på, man skal rende ind i noget, fortæller Klaus Ursin. - Jeg lever ligesom alle andre mennesker. Selvom jeg selvfølgelig ikke bare lige kan tage af sted, hvis jeg skal noget. Klaus Ursin er gået i skarp træning til sommerens i alt cirka 45 kilometer lange svømme og cykletur.

Hver morgen ved seks-tiden svømmer han omkring fem kilometer i Nyborg Svømme- og Badeland, og her i det nye år starter træningen i Storebælts bølger, -hvis ellers Klaus Ursin kan finde en hjælper, der vil sejle ledsagerjollen.

På jagt efter gode sponsorer

- Det er blevet sværere at få nogen til at gøre noget for sig, men jeg tror på at nogen vil være interesseret. Det eneste, der skal til, er god tid og lysten til at komme ud i naturen. Her i det nye år skal Klaus Ursin -igen - på jagt efter sponsorer til sommerens projekt. Indtil videre har det været mere ­end vanskeligt at få virksomheder o.­lign. til at give en hjælpende kontant hånd.

- Folk tror, jeg får alting gratis. Men det gør jeg altså ikke, understreger Klaus Ursin, inden han trækker i svømmefødder og snorkel og begiver sig ud på sine 60 bassinlængder i svømmehallen - peddigrør er ikke noget for ham.