NCK´s klubmesterskab 2006.

Den 7. oktober 2006 blev der afholdt klubmesterskaber i NCK.

I år havde man valgt at løbet skulle bestå af en enkeltstart samt et linie løb. Enkeltstarten var på 8 km. og linieløbet på samme rute blot 8 runder, altså 64 km.

4 til 5 uger inden mesterskabet havde jeg fortalt mine cykelkammerater, at min plan var at komme på podiet til mesterskabet. Bjarne og jeg synes vi havde fundet det rigtige tråd frem i ugerne op til mesterskabet, men så ville skæbnen (jeg synes den har været hård ved mig i år) at Bjarne gik hen og blev syg i ugen op til mesterskabet. Derfor fik vi kun trænet tirsdag i selve ugen. Vi kørte en tur på ca. 35 km. hvorefter samtlige ryttere kørte en trænings enkeltstart, herefter kørte vi ruten en 2-3 gange. Efter denne træningsaften stod det lysende klart for mig at min ”podieplads” var ved at smuldre væk, men…..  -never give up-  

Torsdag var der en lille træningstur igen, hvor Bjarne havde fået det lidt bedre, var kommet til kræfterne igen.

Alle kloge ville jo nok holde fri, lade op mentalt og få spist en del pasta. Pasta fik jeg, men havde samtidig også chancen for at komme ud at træne med Gert, en tur på ca. 50 km. Den bedste opladning for mig er at holde kroppen i gang.

Endelig blev det lørdag, spændingen og forventningerne var store, nu måtte det bære eller briste.

Rækkefølgen til enkeltstart blev fundet ved lodtrækning, foretaget af Marianne, tandemen havde et ønske om at starte sidst, men lodtrækningen blev at vi skulle starte som nr. 5 ud af 12 ryttere.

Jeg følte efter enkeltstarten at vi havde kørt i en super hurtig tid, så glæden boblede  i min krop inden linieløbet, min smart talk til de andre ryttere under træning viste sig måske alligevel ikke at være tom snak. En podieplads i enkeltstarten mente jeg var inden for rækkevidde, det havde været en drøm siden sidste klubmesterskab, hvor vi udgik med maskinskade.

Drømme er drømme og virkelighed en realitet, det viste sig ganske enkelt at der ikke var medaljer til enkeltstart separat, men kun til en samlet 1. 2. og 3. plads.

Samtlige ryttere var i vildrede inden linieløbet, hvad køre man efter? Og hvorfor var samtlige enkeltstarts tider hemmelige? Hvorfor blev pointsystemet først offentliggjort efter begge løb?

Det ville være dejligt hvis der havde været spillet med åbne kort, så vi alle vidste hvad vi havde at køre efter. Det havde sikket ikke ændret noget ved placeringerne, men det havde været mere reelt i stedet for dette underfundige pointsystem.

Vi blev samlet nr. 4, skuffelsen var stor og tyk og i skrivende stund holdes skuffelsen til.

Efter løbet viste det sig at vi var blevet nr. 2 på enkeltstarten, det gjorde ikke skuffelsen mindre, men en stor tak skal alligevel lyde til Bjarne A.

Men som allerede nævnt blev vi nr. 4, en plads som ikke rigtig kan bruges til noget, men med ”åbent sår” over manglende podieplads blev det kun værre endnu, der skulle åbenbart drysses mere salt i såret, jeg blev udnævnt til ”Årets væltepeter” grundet mit styrt i januar med Bjarne og mit styrt i juli med Gert P. hvor det gik ud over hofter, knæ, hånd, albuer samt mange ridser i skindet. Der blev holdt en meget fin og pæn tale til ”Årets væltepeter”, selvom jeg jo synes at det var mine to piloter der havde fortjent den.

På selv dagen kunne jeg ikke se det positive i at modtage en ”Væltepeter” men alle de talte og positive ord, gjorde mig alligevel stolt over at modtage denne ”Årets væltepeter”, så selvfølgelig, en stor tak til bestyrelsen for udnævnelsen.