Fra Rullestol til Ironman 

 

Lørdag morgen d. 19 Maj. kl. 7.00  lige knap 1100 mennesker står linet op stranden i Purto del carmen på Lanzarote.

Det står helt klart og tydeligt på min ikke eksisterende nethinde den dag i dag.

 

Efter 17 ugers sjov og spændende træning oprandt dagen Tirsdag d. 15 Maj, hvor der var samlet afgang fra Kastrup lufthavn for Brian og Line med begges forældre, min kæreste Marianne og jeg. Ikke med den sædvanlige direkte flyvetur, men med rutefly med 2 mellemlandinger som skulle vise sig at blive en heldags tur, så vi ankom først på Club la santa ved 20- 21 tiden.

 

Onsdag bestod stort set kun i at afprøve vores elastikstrop for første gang på svømme ruten i pourto del Carmen, det viste sig at fungere optimalt, resten af dagen handlede det om at spise ,drikke og hvile.

På club la santa kunne man fornemme at timerne var begyndt at tikke ned, ikke megen hysteri eller nervøsitet, folk var mest spændte og opsatte. Med denne stående replik ”bare det var i morgen”

 

Torsdag formiddag, tandemen var blevet samlet, justeret og pumpet og der blev trillet en lille træningstur på ca. 40 Km. alt fungerede som det skulle. Spise, drikke og hvile stod ikke i højsædet i dag. Lidt senere var det tid for afhentning af startpose og nummer, herefter var der info mødet på torvet, det varede ca. 1 times tid, så blev der tid til en gang aftensmad, hvor efter var der optagelse til ironman dvd´en.

 

Så blev det fredag, under 24 timer til start, i dag gik hele det store cirkus i gang   

 – tandem skulle indleveres til cykel kontrol, lines op efter nummer i skiftezonen, tøj poser pakkes og afleveres ligeledes i skiftezonen, en med cykeltøj,  

en anden med løbetøj, og så var det bare om at komme hjem og lade det sidste op. 

Jeg har følt mig klar længe og glædede mig som andre til at komme i gang med en lang dags arbejde.

 

Brian og jeg stod bagest af alle deltagerne for ikke at genere nogen med vores gummistrop, fordi man starter sidst behøver man jo ikke at stå sidst op af vandet.

Start skuddet lyder alle vælter mod vandet rigtig flot syn, sådan en lørdag morgen kl. 7 med solen som var ved at stå op.

Efter at Svømmeturen på 3.8 km var vel overstået, skulle vi et rimelig stykke i sand og sivmåtter til skiftezonen.  

Brian skulle have udendørs brusebad men frøs så meget at han ikke kunne mærke at jeg ikke havde fat i hans arm, så der stod jeg ”alene” på en stor strand blandt mange tilskuer endtil en gjorde Brian opmærksom på at jeg var ”glemt" 

 

Af med svømmeudstyret og på med cykeludstyret mens Brian ( som deltog i et forsøg) fik tappet blod, gik Marianne og jeg frem til tandemen som stod og ventede på at komme af sted, det var en rigtig lækker fornemmelse at gå forbi et hav af råbende, heppende tilskuer,  

selv Marianne var ved at tro hun deltog.  

De 180 Km på cykel kunne så begynde i rigtig dejlig solskin med 30 graders varme senere på dagen.  

Væskedepoter var der rigeligt af ca. 25-30 km mellem hver. Mange vulkaner skulle bestiges rigtig dejligt. Ved 104 km. var der egen forplejnings zone, hvor vi stod stille og fik fyldt lommerne op, i stedet for at tage mad posen  ( som man selv havde afleveret inden starten ) på ryggen, da der med det samme startede en nedstigning med 8 hårnåle sving.

Med kurs mod endnu en stigning men samtidig vendepunktet på den nordligste del af øen, herefter direkte kurs mod del carmen og skiftezonen, men jeg kan indskyde at de sorteste uheld der end til nu var hændt os var en tabt pumpe dvs. 3. gang lod vi den ligge og jeg mistede mine cykle briller fordi det gik opad og jeg svedte, ville tage dem af lægge dem i lommen, uheldigvis for mig lagde jeg dem mellem start nummeret og lommen. 

7 timer og 15 min var vi tilbage i skiftezonen og klar til omklædning til løbetøj.  

 

Den 3. og sidste del af en ironmnan, som jo bekendt en 42.2 km.  

Rent faktisk behøver man ikke at løbe selv, der er så mange heppende tilskuer at man bliver båret frem.

Løbeturen var en strækning på 10.5 km som skulle tilbage lægges 4 gange, det var stadigvæk rigtig lækker solskin og dejligt varmt. Efter 16.29 min. var det hele desværre overstået, men selvfølgelig med bestået afslutning, da man er tildelt 17 timer som max for at gennemfører. 

I daglig tale siges det at Lanzarote er verdens hårdeste pga. de mange stigninger på cykelruten og megen vind.

En rigtig sjovt og fed oplevelse jeg har mod på igen at prøve et andet sted i Europa,  

så lige nu står jeg og mangler en der har de samme lyster og samtidig være mine øjne.